Appendiks til “Tak”

Lovteksten om gående siger:

§ 27. Kørende, som møder eller kører forbi gående, skal give den gående tid til at vige til side samt i øvrigt give den gående fornøden plads på vejen.

– gælder også på cykelstien!

Har i dag læst al lovtekst om cykelstier og det er artig læsning. Loven bliver brudt hver time på cykelstien på den anden side af vejen. Politipoliti…

Om at gå i mosen

Hunden og jeg gik daglig tur ad markvejen. Bag os lød en masse menneskestemmer, og da jeg vendte mig om, så jeg et vandrelaug indtage vejen.

Fluks og jeg gik i mosen.

Det første der mødte os var en musvåge, som sad på jorden. Den havde ikke tænkt sig at flytte sig. Vi blev stående for at nyde synet. Efter en tid opgav den sit ærinde, som viste sig at være indmaden fra et dyr.

20140427_110248

Jeg nåede selvfølgelig ikke, at hive kameraet i stilling. Hvilket jeg heller ikke gjorde nogle minutter senere, da 2 rådyr masede sig igennem krattet og ud på engen.

20140427_105456

I stedet lykkedes det mig at fange denne knude på en mose-eg. Og håndaftryk lavet af enten en mosekone eller en tørvetriller.

20140427_105816

Hjemme i egen skov stødte vi på denne lille fyr:

20140427_111114

Dagen var reddet. Der kom et dyr i kameraet!

 

Tak.

Til alle jer, som

– dytter
– råber
– pifter
– ringer med klokken
– siger “halloo”, “pas påå” osv
I tager hensyn, og det skal I have tak for. Desværre er I en forsvindende lille skare. I kan kendes på at jeres gennemsnitsalder er over 50 år, I har en ringeklokke på cyklen og hilser pænt ved forbikørsel.

Væthbakken, som jeg går tur på flere gange om ugen, har en stigning på 7,5 %. Det giver cyklisterne rigtig meget fart på nedad bakken. Det er ikke noget problem opad bakken, for der har de lige så lidt luft som mig. Men nedad når de kommer bagfra, ser jeg dem ikke, førend de har passeret. Altså dem, der ikke advarer.
Og så er der dem, som for en god ordens skyld lige skal komme med et giftigt tilråb, idet de kører forbi. Jeg har mange fromme ønsker til deres videre færd…Well. Slut med klagesangen. Jeg er glad for de 5 % som tager hensyn.

Billedet viser Væthbakken, idag. Jeg mødte 7 cyklister. Det er ikke nok til at måle de 5 %…

20140421_113201

 

Ka’ sæl’

Skulle slå græs. Maskine ville INGENTING.
– ladede den op
– skiftede olie
– rensede understellet og hjulene
– hældte benzin på
– drejede nøglen – masser af sort røg og skidtet gik i stå
– prøvede 2 gange mere med samme ynkelige resultat

– tænker på P. Johnsens ord: “Du skal lytte til motoren førend du begynder at give chok’er”

– well, han havde ret, og nu er det begyndt at regne