Leif er pensioneret skolelærer og tidligere murer. Jeg besøger ham, fordi han har nogle bøger til salg, som jeg er interesseret i.
Hans kone Inga synes, at han skal vise mig nogle flere bøger og dermed begynder en rejse igennem et bygge-til-hus på over 300 kvm. Først skal jeg se de bøger han har i stuen.
“Dem vil jeg ikke af med,”siger han. Der var mange rariteter i reolerne, der gik fra gulv til loft. Jeg stod med et 3-binds værk i stort format om Danmarks Fugle, læderindbundet, og ville gerne have haft det med mig…
Så skulle jeg se hans værelse, der var fyldt med bøger i stabler på alle vandrette flader.
“Dem vil jeg ikke af med,”siger han, “jeg er ved at sortere dem.” Der var nogle fine kunstbøger…
Vi kom til den lille stue. Historien gentog sig. Også i kælderens halvanden etage. Der var 3 rum med bøger og hele gangarealet var flankeret af reoler med bøger.
“Dem der vil jeg godt af med,” siger han og peger på nogle Union-bøger. Jeg takker nej.
Jeg får øje på nogle skindindbundne bøger, og spørger om han selv har indbundet dem? Det viser sig, at han har lært at indbinde bøger ved den samme lærer, som jeg. Verden er lille.
Til sidst ender vi på Ingas værelse, der også er læsset til med bøger. Inga fortæller, at de er ved at sælge huset, og derfor skal bøgerne sælges. Kun dem de holder allermest af skal med til den nye adresse. Inga er dårligt gående og kan derfor ikke holde det store hus mere.
Leif mumler, at han sgu ikke håber, at huset bliver solgt. Godt at Inga er lidt døv.
Jeg tror ikke, at jeg har set så mange bøger i et privat hjem før. Der var virkelig, virkelig gode sager, som var samlet igennem 60 års ægteskab.
Jeg betaler for de bøger, som jeg var kommet for og fik som rabat en lille japansk kunstbog med de yndigste illustrationer.
Mens Leif følger mig ud får jeg historien om huset, som startede som et sommerhus ved fjorden. Han har selv bygget til af flere omgange. Huset fylder området godt ud.
“Pas på trappen,”råber han til afsked. Jeg vinker taknemmeligt. Som resten af huset bærer trappen præg af en entuiastisk håndværker, der bare skulle have trappen til at passe ind mellem hus og fortov.
Man kan lære meget om bøger og mennesker på en mandag.
Eileens Verden 