Apropos menneskemøder.

Går den samme tur flere gange om ugen. I den sidste tid er man ved at lave en masse vejarbejde på strækningen. Flere gange, når jeg er gået forbi, er der en af arbejderne, som hilser pænt på mig. Smiler og løfter hånden til hilsen. Jeg er lidt beæret over opmærksomheden.
I dag skete der så dèt, at han krydsede gaden mens han hilste. Jeg tænkte, om han måske tror, at han kender mig? Om han vil invitere mig på en date?!
Næh nej. Han indleder :”Det er en dejlig hund, du har der.” Jeg er helt enig.
Han fortsætter:”Og en meget lydig hund.” Han klapper hunden med stor entusiasme:”Jeg har en af samme slags derhjemme. Den er bare hvid. Jeg kan bedre lide denne farve. Det er den rigtige.” (Jaja)
Han fortsætter: “Den er ikke nær så lydig. Faktisk slet ikke. Den er møgforkælet.” Siger han med et stort grin. Og jeg nikker i sympati.

Hvad kan jeg sige? Min hund er mere populær end mig. Jeg er lidt jaloux…

Vi, der elsker goldens

Når vi ankommer til plejehjemmet om fredagen, sidder der en flok ældre herrer i ankomsthallen. En af dem venter på Fluks. Han råber:”Der kommer min hund, næsten”. Fluks får en snak og en krammer.
Da vi skal gå siger han:”Vent lige. Du skal se noget”. Så begynder han at rykke op i sin trøje og afslører en overtatoveret, temmelig adipøs mave, hvor der midt i det hele sidder en smuk goldentæve. Han bliver lettere grådlabil, da han fortæller om hunden.
Konen er der også, men der har han taget sig sammen.

Og så skal vi ind til Hans. Han er overstrømmende glad, for han har ventet på Fluks i 14 dage.
”De truer mig med hunden, så skal jeg nok være klar til kl. 10”, siger han med et glimt i øjet.

Vi, der elsker goldens, har haft en god fredag!

Fluks, 12 år og besøgshund

Det har været en begivenhedsrig uge for Fluks. Først var han til sit årlige seniortjek hos dyrlægen, som gav ham topkarakter. Stadig en livlig og nysgerrig hund.

Dernæst besøgte han sin veninde på Kildevang. Som altid blev han modtaget med ordene: ”Der kommer min allerbedste ven!”
Der er en rigtig god kemi mellem dem, og det har der været lige fra den første dag. Han er der i max halv time, for det er mentalt trættende for ham – han er jo en pensionist på arbejde.

Og så var det Fluks’ 12 års fødselsdag. I menneskeår ca 80 år, så han er på alder med de mennesker han besøger. Fluks er nem at forkæle. Man skal bare give ham opmærksomhed. Han fik dog lidt ekstra guffer og en lang gåtur i dagens anledning.

I dag besøgte han Demensgruppen på Borupvænget, hvilket han gør hver anden fredag. De er næsten alle hundevenner, så Fluks får rigeligt med klap og snak. Han er god til at dele sol og vind lige. Går rundt som om det var til en reception og småsnakker med alle. Og tager det ikke personligt, at der altså er nogen, som ikke kan lide hunde.

De andre fredage besøger han sin gode ven på Borupvænget, en ældre herre som selv har haft mange hunde engang. Sidst blev han modtaget med ordene: ”Det er sådan en pææn hund. Og så kommer han lige til tiden.”
Håber meget, at Fluks kan holde til sit arbejde lidt endnu. Han gør en forskel for de mennesker han besøger. En hund evner om nogen, at møde mennesker hvor de er.

Fluks er klar til at tage på arbejde

At være en hund

Fluks hilste idag på den sorteste mand jeg nogensinde har set. Afrikaner og dansktalende. Fluks hilste på ham nøjagtig som han gør ved hvide mennesker: venligt, imødekommende og nysgerrigt. Tænkte at min hund kunne lære visse mennesker noget om tolerance…

Buster, ruhåret hønsehund. Også en hund…

Hundemøde.

Fluks mødte en hund af samme slags som ham selv. Og det var Noah, som engang hed Gyldenpels Nikki, fordi han var en fjollet hund. Han er stadig lidt fjollet, men mest glad. Og højtelsket af sit menneske.

Engang var han en lillebitte hundehvalp, som var meget forsigtig sammen med 2 andre hvalpe i kuldet. Fluks var ansat til at præge de små, og det tog han meget alvorligt. Han rullede sig om på ryggen, og lod de små pus kravle rundt på på sig. De havde en fest med hans hale. I samme kuld var der 4 buldrebasser. De udstrålede ballade, og Fluks tog dem i opløbet hver gang. Han tog dem een ad gang omkring nakken og holdt dem nede indtil de peb eller halen strøg ind under maven. Det var god læring for de små.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Idag fik Fluks så skældud, fordi han ikke selv helt kunne overholde kodeks for hundehilsner. Noah, som er på billedet, kunne dog sagtens stå stille til en fotografering.