Jeg kommer forbi Gerdas have hver dag. I embeds medfør så at sige, for det er på Fluks’ gåtur. Gerdas have strutter af georginer og en masse andre blomster. Hun kender ikke navnene på dem, for det betyder ikke noget. Næh, det er synet af dem, som hun glæder sig over. Det ved jeg, fordi hun inviterede mig indenfor idag.
Gerda er i 70’erne og forhenværende landmandskone. Da hun var 41 år fik hun leddegigt og det besværliggør dagligdagen og især havearbejdet. Derfor har hun havemand til det grove, og så nusser hun blandt blomsterne.
Der en eksplosion af farver, og der er blomster i alle højder. Jeg spurgte hende, hvordan hun planlægger haven. Det gør hun ikke. Hun siger bare hvor de skal stå, og så afgør havemanden, om det ser rigtigt ud. Det er en meget fin arbejdsdeling. Man kommer ihvertfald ikke op og skændes.
Her er nogle af hendes blomster:
Eileens Verden 