Besøgshund på læsekursus

Lige hjemkommet efter 3 dages intensivt kursus i Guidet Fælles Læsning. Kursuset er et samarbejde mellem Randers Kommune og Læseforeningen. Hvor var det dejligt, at være deltager igen ude i det pulserende liv.
Vi var 10 kursister, som var højt motiverede til opgaven. Vores 2 undervisere var dygtige til at få os igennem “pensum”. Og der var masser af øvelser vi skulle deltage i.

Og nu er vi så 10 frivillige, som skal starte Læsegrupper på plejehjemmene. Vi læser skønlitteratur og digte for beboerne, og har lært hvordan man guider dem igennem læseoplevelsen. Vi er samtidig forpligtiget til at føre logbog over vores arbejde, idet Socialministeriet har givet penge til projektet, og det skal dokumenteres.

Fluks var med den sidste dag. Han var virkelig i sit es. “Snakkede” med alle. Det var en træt hund sidst på dagen.

Forår!

På årets første, rigtige forårsdag smed jeg handskerne, og tog hunden med ned til åen. Der stod vi så og kiggede på vandet. Vi fik selskab af en ældre dame, som gerne ville hilse på Fluks. Det ville han også, så de fik “snakket” lidt. Hun fortalte, at hun gerne ville have hund, men at hendes mand ikke ville. Og det skulle være sådan een som Fluks. De havde haft hund, da de boede i Afrika i 14 år, men dernede har man hund på en anden måde. Hendes mand vil ikke have hund, fordi den så skal være indendørs.
Og så spurgte hun ellers ind til racen. Hun fik grundig vejledning og jeg stoppede først, da jeg kunne mærke Fluks’ blik på min person. Han logrede for at komme videre. Og damen hun forstod det med det samme: “Altså, hvor er han klog,”sagde hun.
Jeg ville ikke ødelægge den gode stemning med at sige, at hunden ikke var klog. Han ville bare have sin gåtur i fred. Jeg smilede sødt til hende, og vi gik alle videre.

Hundesprog for dummies

Huh: nå, endelig er du færdig (når jeg er for langsom om morgenen).
Pøff: hun er ikke klar endnu (om tæver, som ikke er klar til parring).
Ihiej: jeg keder mig (uden gaben).
Intensiv gaben med lyd: nu har jeg ventet længe nok på: mad, gåtur, kram og klap etc.
Piben: infantil reaktion på gæster.
Intensiv skrigen: nu kommer der en fra fanklubben (han spotter dem ca. 5 min. før bilen kommer).
Højlydt gøen med hysteriske overtoner: Der kommer nogen, og jeg er lige vågnet.
Almindelig, behersket gøen: Der kommer nogen. Tag dig lige af det (han mener mig).
Knurren: Der sker noget udenfor, men jeg gider ikke at engagere mig.
Prusten, skubben og møffen behøver ingen forklaring. Og dog.

Her forleden tog han nemlig prisen: Jeg havde, efter hundens mening, sovet længe nok. Så han startede med at stille sig op på 2 ben ved hovedpuden. Der begyndte han at møffe sig ind under min nakke. Derefter sprang han op i sengen, stadig med snuden under min nakke, og begyndte at skubbe sig ind under mig, så jeg til sidst endte i halvt siddende stilling.

Jeg rejste mig og hunden tog 5 omgange omkring spisebordet.

 

 

Fluks, nu som dagplejehund

Idag mødte Fluks og jeg 5 dagplejebørn på broen. De var mellem halvanden og toogenhalv år gamle, fortalte dagplejemoderen. De skulle lege en sjov leg, hvor de smed noget i åen fra den ene side af broen. Og så skulle de løbe over på den anden side af broen for at se det nedkastede flyde med strømmen. Det syntes Fluks var en skæg leg, så han deltog på lige fod med rollingerne. Frem og tilbage. Frem og tilbage. De syntes, at det var sjovt, at Fluks var med: “Kom hund. Se hund,” råbte de.
Således gik der et kvarter. Rollingerne blev trætte og ville hellere ae hunden. Det var ikke alle, der var lige modige. Fluks er jo en stor hund. Men han løste problemet: Smed sig ned på ryggen og så kunne alle komme til. Da han endelig blev træt af kæleriet, kravlede han op på skødet af dagplejemoderen, som sad på hug ved siden af. Det havde hun ikke spor i mod.
En af drengene faldt over sine egne ben og begyndte at græde. Fluks var henne ved ham før dagplejemoderen. Drengen blev nusset og slikket – hvilket han dog ikke satte pris på.

Da vi kom hjem lå der en mail om, at jeg skal på kursus i februar. Læsehunde-kursus (og at Randers Bibliotek sikkert ville byde Fluks og mig velkomne, når kursus var overstået).
Tænkte, at Fluks lige havde vist hvordan man takler børn…

Fluks, besøgshund.

Hver tirsdag besøger Fluks en gammel dame på Plejehjemmet. Han glæder sig hver gang, for ligeså snart jeg siger hendes navn, farer han hen til døren og venter.

I den anden ende sidder der en gammel dame, som glæder sig ligeså meget til besøg. Personalet fortæller, at hun spørger om det er tirsdag flere gange om ugen. Jeg har givet hende et foto af Fluks og alle gæster hører om alle hans fortræffeligheder. Og når han så endelig kommer slår hun hænderne sammen og siger: “Åh, det var godt du kom. Jeg har sådan savnet dig. Min allerbedste ven.”

Vi er der i ca. 1 time og den går med, at Fluks kommunikerer med sin ven, får godbidder, bliver klappet, aet og kysset. Det er idel lykke. Mit eneste bidrag til festen er, at jeg er chauffør, døråbner og holder styr på Fluks, hvis han skulle blive lidt for ivrig. Ja, og så sidder jeg i stuens bedste stol…